Det forbudte imperium: Hvad gemmer sig i de 99 % af Paris’ katakomber, der er lukket for turister?
Det forbudte imperium
Hvad gemmer sig i katakomberne i Paris?
Byen af knogler
Du har sikkert hørt om de berømte katakomber i Paris. Måske har du endda besøgt dem. Men vidste du, at den officielle rundvisning kun udgør en lille brik i det store puslespil? Den del, der er åben for turister, er blot en sikker, veloplyst rute på 1,5 kilometer. Lige bag de låste porte ligger den virkelige underverden. Der strækker sig et 300 kilometer langt labyrint af hemmelige tunneler ud i det kulsorte tomrum.
Så hvorfor må offentligheden kun komme ind i netop den lille del?
Det hele handler om sikkerhed. Denne enorme underjordiske verden, der strækker sig 20 meter under byens gader, er faktisk et gammelt system af underjordiske kalkbrud. Her findes knoglerne fra over seks millioner parisere, som blev flyttet dertil tilbage i 1700-tallet, da byens overfyldte kirkegårde begyndte at udgøre en alvorlig sundhedskrise. Det officielle benhus dækker cirka 11.000 kvadratmeter. Den resterende del af de forbudte tunneler består hovedsageligt af tomme, stille stenkorridorer. Bag museets tunge porte er de gamle kalkstenstunneler ved at smuldre, oversvømmede og udsat for pludselige sammenstyrtninger – alt for farligt for offentligheden.
Hvordan en folkesundhedskrise førte til opførelsen af katakomberne
For at forstå, hvorfor disse katakomber findes, må vi se tilbage på Paris i det 18. århundrede. Byen stod over for en massiv krise inden for folkesundheden: kirkegårdene var fuldstændig overfyldte. Det værste sted var Les Innocents-kirkegården. Jorden blev så mættet med rådnende lig, at den forurenede de lokale vandbrønde og skabte en giftig, modbydelig stank over hele byen. Nødsituationen nåede et bristepunkt i 1780, da kraftige regnskyl fik en kirkegårdsmur til at briste, hvorved rådnende lig strømmede ud. I forlængelse af tidligere dekreter fra kong Ludvig XV om forbud mod begravelser i byens centrum tvang den alvorlige krise kong Ludvig XVI til endelig at gribe drastisk ind. I 1786 begyndte byen at flytte ligene ned i de forladte underjordiske kalkstensbrud, hvorved katakomberne officielt blev oprettet.
Hvis du nogensinde har spekuleret på, præcis hvor mange lig der ligger i katakomberne i Paris, er det svimlende svar cirka seks millioner. At flytte dem var en enorm og uhyggelig opgave, der tog år at fuldføre. Hver nat rullede tunge vogne fyldt med knogler gennem de mørke gader, anført af præster, der sang bønner. I dag udgør denne gigantiske kirkegård bogstaveligt talt fundamentet, der bærer det moderne Paris.
På opdagelse i undergrunden: Cata-flics vs. katafiler
De 300 kilometer ukortlagte tunneler er farlige og strengt forbudt område. For at holde styr på den underjordiske subkultur blandt katafilerne har det parisiske politi oprettet en specialenhed, der kærligt kaldes »Cata-flics« (katakombebetjente). Udstyret med kraftige lommelygter, vandtætte lårhøje støvler og tophemmelige kort tilbringer disse specialbetjente deres vagter med at patruljere i det kulsorte labyrintiske netværk.
Hvad laver Cata-flics egentlig i mørket?
- Jagt på ubudne gæster: De sporer de såkaldte »Cataphiles« (byudforskere, der sniger sig ind for at hænge ud, male vægmalerier eller kortlægge tunnelerne). Hvis politiet fanger dig, kommer du ikke i fængsel, men du får en bøde og bliver eskorteret tilbage til overfladen.
- At redde liv: Dette er deres vigtigste opgave. Folk, der sniger sig ind uden en guide, kan let fare vild. Cata-flics er trænet til at opspore strandede spændingssøgende, inden batterierne i deres lommelygter løber tør.
- At spærre adgangen: Politiet leder konstant efter nye måder, hvorpå folk bryder ind i netværket, såsom ulåste kloakdæksler, ventilationskanaler i metroen eller skjulte kælderdøre, og spærrer dem af.
Udover vildfarne turister opdager Cata-flics ofte underjordiske kunstgallerier, hemmelige soveværelser med soveposer og endda resterne fra ulovlige underjordiske fester.
Myter kontra virkelighed: hemmelige biografer og vinstyverier
De skjulte tunneler er omgivet af vilde rygter, men nogle af de vildeste historier er fuldstændig sande. Folk har brugt den dybe labyrint til langt mere end blot at udforske den.
- The Secret Cinema (2004): Politiet, der var på en træningsmission under Trocadéro-pladsen, stødte tilfældigt på et kæmpe rum på 400 kvadratmeter. Indenfor havde en underjordisk kunstgruppe stjålet strøm fra byens elnet for at opføre en fuldt funktionsdygtig biograf, komplet med en kæmpe lærred, en bar og en restaurant. Da politiet vendte tilbage et par dage senere for at rive det ned, var alt forsvundet. Gruppen efterlod en enkelt seddel på gulvet: »Prøv ikke at finde os.«
- Det store vintyveri (2017): Tyve gennemførte et røveri som taget ud af en film ved hjælp af tunnelerne. De bevægede sig direkte under en luksuslejlighedsbygning, borede sig opad gennem den bløde kalksten og brød ind i en privat vinkælder. De pakkede over 300 flasker ultradyre grand cru-vine til en værdi af 250.000 euro og forsvandt tilbage ind i den mørke labyrint. Den dag i dag er der aldrig blevet identificeret nogen mistænkte.
INTERESSANT FAKTA
Længe før de moderne »katafiler« begyndte at afholde ulovlige fester under jorden, afholdt det franske overklasse i det 19. århundrede den ultimative hemmelige koncert.
I foråret 1897 blev katakomberne i Paris omdannet til en hemmelig midnats-koncertsal. En lille gruppe musikere og forfattere modtog hemmelige invitationer til en underjordisk koncert. Når de først var inde i de dybe, knogleforede tunneler, blev gæsterne forkælet med en fuldstændig live-orkesteroptræden. Lige der i mørket, omgivet af millioner af skeletter, spillede musikerne tematisk perfekte klassiske stykker som Chopins Begravelsesmarch og Camille Saint-Saëns’ Danse Macabre. Det er stadig en af de mest berømte, uhyggelige og eksklusive underjordiske koncerter i Paris’ historie.
Hvorfor har Paris lukket en 300 kilometer lang labyrint inde?
Det korte svar er, at det virker urealistisk at sætte dem i stand. Det er dyrt at forsøge at reparere og forstærke hundredvis af miles gammelt, forfaldent stenværk, så tunnelerne blev efterladt i mørket. Det betyder dog ikke, at de er glemt eller forsømt. Paris har faktisk et dedikeret team af ingeniører, der overvåger det underjordiske netværk for at forhindre, at gaderne ovenpå styrter sammen. Hvis en tunnelsektion svækkes og truer en bygning på overfladen, går medarbejdere ned og fylder den med beton for at stabilisere jorden. Nu og da diskuterer byplanlæggere, om man skal omdanne et par små, tilgængelige steder til nye byprojekter. Men for det meste vil planen ikke ændre sig foreløbig. Langt størstedelen af netværket vil forblive afspærret, blot et stille fundament, der understøtter den travle by ovenover.
Er der egentlig planer om at gøre noget dernede?
Udover de officielle byplaner diskuterer eksperterne, hvordan man skal håndtere den skjulte del af labyrinten. Diskussionerne og strategierne drejer sig om offentlig sikkerhed, geologiske struktursvigt og opretholdelse af gadenes stabilitet.
Brug af teknologi til at finde tomme rum: Ingeniører ønsker at bruge flyvende droner og højteknologiske 3D-lasere til at kortlægge de skjulte tunneler. Dette hjælper dem med at finde svage punkter, før jorden styrter sammen og skaber farlige huller i gaderne ovenover.
Bevarelse af historien kontra udfyldning af huller: Når der opføres nye bygninger ovenpå, diskuterer eksperterne, hvordan man bedst bevarer det underjordiske rum. Det er billigt og sikkert at fylde tunnelerne helt op med beton, men det ødelægger historien; opførelse af stensøjler redder tunnelerne, men er meget dyrt og risikabelt.
Bedre sikkerhed: For at holde ulovlige indtrængere ude og holde øje med bevægelige klippestykker vil eksperterne installere automatiske bevægelsessensorer og underjordiske alarmer i stedet for blot at sende menneskelige vagter ned for at tjekke.
Nye grønne anvendelser: Nogle planlæggere diskuterer at bruge de sikre, solide dele af tunnelerne til moderne formål, såsom at udnytte underjordisk varme til bygninger eller opbevare overskydende regnvand under store uvejr.
Fremtiden nedenfor
Paris er i øjeblikket i gang med at bygge Grand Paris Express, et kæmpe nyt udvidelsesprojekt for metroen, der vil strække sig frem til 2031. Da disse gigantiske toglinjer skal graves dybt ned i undergrunden, er ingeniørerne i fuld gang med at kortlægge de gamle stenbrud. For at forhindre, at byens gader styrter sammen under byggeriet, fyldes de svageste tomme hulrum op med armeret beton.
INTERESSANT FAKTA
Ifølge de officielle myndigheder findes der ingen moderne optegnelser om, at nogen er død som følge af at være faret vild eller kommet til skade i Paris’ katakomber. Faktisk er det eneste officielt dokumenterede dødsfald som følge af at være faret vild i labyrinten et historisk tilfælde. I november 1793 forsvandt en hospitalsmedarbejder ved navn Philibert Aspairt ud i mørket, og hans lig blev først fundet elleve år senere (et faktum, der stadig kan bekræftes af hans dødsattest fra 1804 i arkiverne i Paris).
Selvom folk stadig lejlighedsvis farer vild, når de udforsker de forbudte, ukortlagte dele af tunnelerne i dag – især to teenagere, der var faret vild i tre iskolde dage i 2017 – bliver de reddet af myndighederne. For at forhindre historiske tragedier som Philiberts og moderne ulykker overvåges den lovlige 1,5 kilometer lange turiststi nøje, forvaltes strengt og kortlægges omhyggeligt af museets ansatte og den franske regering.
Hvorfor er den officielle vej den eneste vej?
De skjulte 99 % af Paris’ katakomber vil altid være indhyllet i mystik og vilde bylegender. Men selvom denne forbudte labyrint på 300 kilometer er fascinerende, er det farligt at udforske den. Uden ordentlig belysning, pålidelige kort eller ventilation er risikoen for at fare vild, komme til skade eller blive fanget af et pludseligt sammenstyrt faretruende stor.
Derfor er den officielle 1,5 kilometer lange turistrute stadig den bedste måde at opleve denne underjordiske verden på. Selvom den måske kun udgør 1 % af det enorme netværk, er det den eneste sikre og ansvarlige måde at udforske det på.
Desuden er de parisiske katakomber først og fremmest en historisk massegrav. Ved at benytte den vedligeholdte sti sikres det, at resterne af de seks millioner parisere, der hviler dernede, behandles med den højtidelighed og respekt, de fortjener.
PRO-TIP
Vil du selv opleve katakombernes uhyggelige historie? Deltag i vores rundvisning i katakomberne i Paris, så du kan springe køen over, høre flere utrolige historier og på sikker vis udforske det berømte parisiske benhus.
Se vores billetter til Catacombs Paris for at sikre dig en plads!
Skal du snart på tur til Paris?
Få det bedste ud af din rejse og dit besøg under jorden med vores kyndige rejseguide.
Vi har de mest prisvenlige Paris-ture og -billetter til dig!
Prioriteret adgang
Billet til Louvre-museet
Med denne billet får du fortrinsret ved indgangen til Louvre-museet i Paris. Gå ikke glip af muligheden for at opleve en lang række imponerende kunstværker, herunder Leonardo da Vincis ikoniske »Mona Lisa«. Du er velkommen til at slentre rundt i museet og beundre de forskellige kunstværker, så længe du har lyst.
Bykort
Paris Pass
Spar tid og penge ved at købe dette bedst sælgende Paris Pass. Nyd privilegeret adgang til de største attraktioner og museer i Paris. Med denne billet kan du besøge Eiffeltårnet, sejle på Seinen, tage på en selvguidet tur på Louvre-museet og meget mere!
bådtur
Paris Seine flodkrydstogt
Se Paris' ikoniske seværdigheder, mens du nyder dette utroligt afslappende krydstogt på Seinen. Lyt til en audioguide, og lær noget nyt om verdens mest kendte vartegn, såsom Notre Dame, Louvre-museet og Eiffeltårnet. Benyt dig af denne unikke mulighed for at se hele byen uden at skulle gå!